Mennesket har i stigende omfang ændret Jordens naturlige landskab. Allerede for flere tusinde år siden har jægerstammer sandsynligvis brugt ilden som et hjælpemiddel i deres jagt og på den måde påvirket landskabet. Senere begyndte man at fælde skoven i større og større omfang, der kom landbrugsjord, hvor der før var skov eller krat. Senere endnu har vi tørlagt vådområder, bygget veje og byer, så udstrakte områder af Jorden i dag er fuldstændig ændrede i forhold til det oprindelige landskab.

Og ændringerne bliver voldsommere og voldsommere, efterhånden som der skal findes både plads og føde til et stigende befolkningstal. Alle disse ændringer har i stigende omfang påvirket klimaet, og nyere undersøgelser viser, at denne påvirkning kan have haft lige så stor betydning som vores udledninger af drivhusgasser.

Landskabets beskaffenhed har en stærk indflydelse på, hvordan Solens energi optages og sendes tilbage til atmosfæren. Hvis for eksempel regnskov fjernes og erstattes med dyrket jord, vil det medføre en mindre fordampning af vand fra vegetationen, og det vil betyde højere temperaturer i atmosfæren.

På den anden side kan skovplantning i områder, hvor der er et stort snefald om vinteren, betyde, at landskabet opsuger mere af solens varme. Dette vil resultere i en nettoopvarmningseffekt på trods af, at træerne fjerner CO2 fra atmosfæren i vækstsæsonen. Det har også vist sig, at store områder med bymæssig bebyggelse betyder højere temperaturer, som kan påvirke det regionale klima.

Selv om forståelsen af landskabets betydning for både det lokale og det globale klima er voksende, er der stadig langt til en klar beskrivelse af, hvordan menneskets ændring af det naturlige landskab har påvirket og fortsat påvirker Jordens klima.