Når man skal forsøge at beregne fremtidens klima, er det først og fremmest nødvendigt at vide, hvor store vores udledningerne af drivhusgasser vil blive. Det bestemmes først og fremmest af vores forbrug af fossile brændsler, men også af vores landbrugsmetoder, hvor meget skovfældning vi tillader osv. Og det afhænger igen af hvilken type samfund, fremtiden bringer. Hvilke teknologier vælger vi til energiproduktion, hvor stor bliver befolkningstilvæksten, hvor stort bliver vores forbrug af varer, hvor meget og hvordan rejser vi osv

Dernæst er det vigtigt at vide, hvordan klimaet vil reagere på en øget koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Hvor stor er den såkaldte klimafølsomhed.

Alle disse forudsætninger indebærer en lang række usikkerheder, da vi jo ikke kender udviklingen så langt frem i tiden. Skal vi gøre os en forestilling om, hvordan klimaet vil reagere, på hvad vi gør, må vi vælge nogle forudsætninger om den fremtidige udvikling og derefter beregne, hvilken indflydelse valget af forudsætninger kan have på fremtidens klima.

Men selv med sådanne fremtidsscenarier vil der være store usikkerheder. Og usikkerhederne bliver større, jo større mængder af drivhusgasser, vi udleder. Klimaet kan opføre sig uberegneligt. Det er set før, og det kan vende alle beregninger på hovedet. Klimamodellerne kan give os et fingerpeg om den fremtidige udvikling, men de kan ikke garantere os imod voldsomme og ubehagelige klimaændringer, hvis vi overskrider grænser, som vi ikke kender i dag.