Der skal ske kraftige og hurtige nedskæringer af vores udledninger af drivhusgasser, hvis en klimakatastrofe skal afværges. FN’s Klimakonvention siger, at CO2-koncentrationen i atmosfæren skal holdes på et ufarligt niveau.

Det kræver planlægning både på nationalt og internationalt plan. Og det kræver fælles internationale mål og aftaler. Kyoto-aftalen er kun et første og nærmest kun symbolsk skridt i den rigtige retning.

Forbruget af fossile brændsler er meget langt fra jævnt fordelt på Jordens indbyggere. Forenklet sagt er situationen i dag, at de ca. 22 % af Jordens befolkning, der bor i de industrialiserede lande, står for næsten 70 % af den samlede, menneskeskabte udledning af CO2 og andre drivhusgasser. Forskellen bliver endnu større, hvis vi sammenligner de enkelte lande. Her er forskellen mellem de rigeste og de fattigste lande nærmest absurd.

Samtidig viser både de naturkatastrofer, vi allerede har oplevet, og beregninger af det klima, vi kan forvente os i fremtiden, at det vil gå hårdest ud over de fattigste lande, som udleder de færreste drivhusgasser.